Mørkt melmix smager kedeligt
Mørkt formbrød, Schär, 500 g, 45 kr
Produktinfo:
Melmix primært lavet af majsstivelse, hørfrømel og boghvedemel. Tilsat ærte- og risklid samt æblefiber. Fiberindhold: 13,3 g/100 g.
Opgave:
Bagning af et mørkt formbrød i følge pakkens angivelse.
Fremgangsmåde:
Dette melmix skal både blandes med gær, lunkent vand, olie og salt. Oplysningerne er upræcise som “måleske” og “lidt salt”. Desuden skal man tilsætte olien under omrøring. Vi ser bort fra det, og tilsætter det fra starten. Pakken angiver, at det skal røres i ca 7 min, men det skal røres i længere tid for at blive ordentligt blandet. Hæver i 45 min og bages i 60 min. Samlet arbejdstid ca 15 min + hævning og bagning.
Resultat:
Brødet hævede virkelig op til dobbelt størrelse, som beskrevet og det bagte brød lignede meget billedet på pakken. Konsistensen var meget luftig, lidt gummiagtig med bid i. Smagen meget ensformig, lidt fad og papagtig. Minder om et klassisk grahamsbrød. Vægt: 1011 g.
Plus:
Hæver meget hvilket giver en luftig konsistens, som man kan savne i glutenfrit brød. Næringsværdien er fin. Fedtindholdet er 2,6 g/100 g, sukker udgør 2,1 g/100 g. Højt fiberindhold.
Minus:
Er næsten for luftigt og mætter ikke så meget, trods højt fiberindhold. Smagen og den lidt gummiagtige konsistens bliver hurtig kedelig og intetsigende. Kræver lidt ekstra tid at lave end andre melmix.
Er rigtig glad for jeres opskrifter,med glutenfri .tænkte de to melmix om man kan suplere måske 1/4 del .
Det lyder dejligt! Jo der skulle vel ikke være noget i vejen for at supplere med forskellige melmix. Vi har ikke de store erfaringer på området, men i vores udmærkede Hveder, bruger vi en ca. 1/3 orange finax, og det fungerer fint. Du kan se opskriften her: http://glutenfristart.dk/glutenfri-hveder/