Mælkefri Tærtefyld
Dette mælkefri tærtefyld er vores bud på et godt “grund-tærtefyld” uden mælkeprodukter. Opskriften er på en klassisk æggestand, som du så kan pifte op med det du har i køleskabet. Du kan finde opskrift på vores glutenfri tærtebund HER
Mælkefri Tærtefyld
Portionen passer til en tærtebund på ca. 24 cm.
Ingredienser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 3 æg
- 2 dl kokosmælk /sojayoghurt/1½ dl plantemælk
- 1,5 spsk. dijonsennep
- 2-3 spsk. gærflager
- 0,5 tsk. salt
- peber
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg og svits det på panden til det løggene er klare.
- Pisk resten af ingredienserne sammen i en skål: æg, kokosmælk/sojayoghurt, sennep, gærflager, salt og peber.
- Bland løggene i æggemassen og fordel det hele over den forbagte tærtebund.
- Tilsæt evt. mere fyld fx dampet broccoli, laks i stykker, skinketern, bacon, dampede porrer, tomater, spinat, revne gulerødder eller det du godt kan li.
- Bag tærten i 30-40 min. ved 200°C.
- Server med frisk salat.