Glutenfri Havrepandekager

Disse havrepandekager er nemme at lave og helt uden nogle former for mælk. De er lavet med havregryn som blendes til mel. Hvis du har havremel i stedet for havregryn, kan du bruge det. Vi laver dejen i en blender. Dels for at blende havregryn til mel, og fordi det derefter er super nemt at lave den luftige dej.

Pandekagerne er tynde og bløde. De kan bruges både til sødt og som madpandekager. 

 

Glutenfri Havrepandekager

Antal 10 stk.

Ingredienser
  

  • 3 dl glutenfri havregryn eller glutenfri havremel
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 2-3 dl vand Start med 2 dl og spæd til hen af vejen
  • 2 æg
  • 2 spsk. neutral olie
  • mælkefri margarine / kokosolie til at stege i

Sådan gør du
 

  • Start med at blende havregryn til de er blevet til grov mel. Du kan også bruge glutenfri havremel.
  • Tilsæt resten af ingredienserne: salt, sukker, vand, æg og olie. Og blend til dejen er ensartet og luftig. Dejen kan aldrig blive helt glat pga. den grove havre.
  • Brug en slip-let pande og start med at bage et stk. "smags-pandekage" i lidt margarine/olie. Smag den og juster evt. saltmængden. Bag resten af pandekagerne i lidt olie/margarine til de er gyldne på begge sider. Spæd evt. lidt vand til i løbet af bagningen, da havren suger meget vand til sig.
  • Server dem med sødt eller brug dem som madpandekager


3 thoughts on “Glutenfri Havrepandekager”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *