Glutenfri Sandwich Puffs

Glutenfri SandwichpuffsDisse lækre glutenfri sandwich puffs er store usødede vandbakkelser. De bliver hule i midten og egner sig derfor strålende til at blive fyldt med lækre ting. Hvis du kan tåle smør, kan det bruges, men mælkefri margarine fungerer fint.

Her kan du se vores forslag til fyld: Maries kyllingesalat og Spinatfyld med kogte æg


Collage-300x300

Glutenfri Sandwich Puffs

Antal 12 stk. store

Ingredienser
  

  • 2,5 dl vand
  • 65 g margarine
  • 1,5 dl fuldkornsrismel
  • 1 dl fuldkornsmajsmel
  • en knivspids salt
  • 4 æg

Sådan gør du
 

  • Sigt melet så det er klar og bland salt i.
  • Bland vand og margarine i en stor pande og bring det i kog.
  • Tilsæt det sigtede mel på en gang, mens du rører med en ske. Blandingen vil til sidst samle sig og slippe panden.
  • Kom dejen i en røreskål og lad den køle i 5 min.
  • Pisk æggene i et ad gangen, brug en elpisker med dejkroge – det er klart det nemmeste! Pisk grundigt efter hvert æg.
  • Dejen bliver silkeblød og lækker, når den er færdig. Den skal kunne stå selv, når den sættes på pladen.
  • Sæt nu dejen med en våd ske på en bageplade med bagepapir. Denne portion giver ca. 12 store og 24 små puffs.
  • Bag i 25-35 min ved 200°C. (hvis du laver små, skal de ikke bage så længe)
  • Tjek først efter 20 min, da de ellers kan falde sammen! De er færdige, når de er fint puffede og lysebrune. Test evt. om de er færdige ved at tage en ud, hvis den ikke falder sammen er de færdige.
  • Når de er afkølede skæres toppen af, og de luftige sandwich puffs er nu klar til fyld.


5 thoughts on “Glutenfri Sandwich Puffs”

  • En fantastisk opskrift på de der vandbakkelses lignende ting de smager skønt med diverse fyld :) og mætter godt. jeglavede en kylling porre champignon fyld i cremet karry sovs :) Tak fordi du ligger dine opskrifter så vi alle kan prøve dine fantastiske ideer. det er ikke let at finde brød ting uden mel og jeg er allergiker og tåler ikke byg rug havre og hvede ikke en gang glutenfri :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *