Glutenfri Æblekage uden tilsat sukker

Glutenfri æblekage uden tilsat sukkerVi har lavet en dejlig glutenfri æblekage uden tilsat sukker. Den er sødet med dadler og rosiner i stedet. Bare rolig – selvom kagen er uden sukker, er den snasket og lækker, som en rigtig kage skal være :-)

Husk at æblerne helst skal være madæbler, da de egner sig bedst. Her i opskriften er der brugt Belle de boskoop. Serveres lun evt. med kølig sojaflødeskum.

Glutenfri Æblekage uden tilsat sukker

Antal 4

Ingredienser
  

  • 3-4 æbler ca. 500 g
  • 0,5 dl rosiner
  • 1 spsk. kanel
  • 75 g margarine/kokosolie
  • 170 g friske dadler - ca. 2 dl uden sten
  • 3 dl mandelmel
  • 0,5 tsk. vaniljepulver kan udelades
  • et nip salt

Sådan gør du
 

  • Skræl æblerne, fjern kærnehuset og skær dem i tynde både. Vend æblerne i kanel til de er dækket.
  • Bland mandelmel med vanilje og salt.
  • Fjern sten fra dadlerne og blend dem sammen med margarine/kokosolie og mandelmel til en blød masse.
  • Læg æblerne i en smurt form (vores er 22 cm i diameter) eller et ildfastfad.
  • Drys rosinerne over og fordel den bløde dejmasse over. Vær opmærksom på, at æblerne falder meget sammen, så bare fyld på.
  • Bag kagen i ca. 25 min ved 180 C°


6 thoughts on “Glutenfri Æblekage uden tilsat sukker”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *