Melmix dumper!

Reis Schnell Brot, Werz naturkorn mühle, 500 g, 40 krReis Schnell Brot

Reis Schnell Brot er rigtig nok hurtigt at lave,
men resultatet blev desværre uspiseligt i vores test af produktet.

 

Produktinfo:
Melmix lavet primært af rismel tilsat bagepulver. Bagning uden tilsætning af gær. Ingen hævetid.

Pakken angiver fremstilling af brød, boller og pizzadej.

 

Opgave:
Bagning af pizza og boller.

 

Fremgangsmåde:
Vi måtte tilsætte lidt ekstra rismel til dejen, da den var for våd til at rulle ud. Forbagte pizzabunden i ca 15 min. Lagde fyld på og bagte den i yderligere 15 min. Bollerne blev formet i hånden og bagt i ca 15 min, som angivet på pakken.

 

Resultat:
Pizzabunden var kompakt og klæg og virkede slet ikke bagt. Kun de tynde kanter uden fyld på var bagt, de var dog meget hårde. Efter to bidder måtte vi opgive at spise bunden og endte med at skrabe fyldet af og spise det alene. Bollerne var stort set ikke hævet under bagning. De var meget hårde og tunge og da en bolle blev skåret over, var den meget klæg indeni. Selv efter en tur på brødristeren var den ikke til at spise.

 

Positivt:
Nemt og hurtigt at røre sammen og bage, -ingen hævning. Økologisk.

 

Negativt:

Resultatet levede slet ikke op til forventningerne eller billedet på pakken. Det var simpelt hen uspiseligt.

Kan ikke anbefales!

 





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *