Glutenfri kanelsnegle uden sukker
Lækre hjemmelavede glutenfri kanelsnegle, der smager, som kanelsnegle skal smage. Disse kanelsnegle er glutenfri, fri for mælk og tilsat sukker.
Tips:
Hvis dejen klistrer for meget til kagerullen, kan det anbefales at lægge dejen mellem to stykker bagepapir og rulle udenpå papiret.
Glutenfri kanelsnegle uden sukker
Ingredienser
Dejen:
- 3 dl vand
- 0,5 dl FiberHUSK
- 3 dl solsikkekerner
- 10 svesker der har ligget i blød i vand natten over
- 1 spsk. olivenolie
- 1 dl fint kokosmel
- 3 dl mandelmel malede mandler
Kanelsmovsen:
- 15 store saftige dadler
- 1 spsk. kokosolie
- 2 tsk. stødt kanel
- æg til pensling
Sådan gør du
Dejen:
- Bland vand med fiberHusk, rør til fiberhusk er opløst.
- Hak solsikkekernerne i en lille køkkenhakker eller kaffekværn, til de bliver til en grov solsikkemel.
- Mos sveskerne og bland solsikkemel, olivenolie og sveskemosen sammen med vand og fiberHusk blandingen.
- Tilsæt fint kokosmel og mandelmel og rør dejen godt igennem med en håndmikser eller anden røremaskine.
- Ælt tilsidst lidt i hånden, for at samle dejen helt. Dejen er fugtig og lettere klistret.
Kanelsmovsen:
- Udsten dadlerne og mos dem. Rør kokosolie og kanel i og bland smovsen godt igennem.
Sneglene:
- Rul dejen ud til en firkant på ca. 1/4 cm tykkelse.
- Fordel kanelsmovsen, sørg for at smøre den helt ud til kanterne.
- Rul dejen om kanelsmovsen, til en roulade, og skær rouladen i skiver på 1,5 - 2 cm tykkelse.
- Læg skiverne på en bageplade, tryk dem lidt flade og pensel dem med æg.
- Bag kanelsneglene i 30 min. ved 200 grader. Sluk ovnen efter 30 min. og lad kanelsneglene stå i eftervarmen 10 min.
Er mandelmelet i har brugt det fedtreducerede eller hj.lavet?
Det er hjemmelavet mandelmel og IKKE fedtreduceret :)
Fint kokos mel, er det også det der kaldes kokosfibermel (fra urtekram)?
Ja :-)
Kan de fryses
Ja det vil jeg tro…man kan altid lige lune dem lidt, så blir de som nybagt :-)
Hej, tak for en fantastisk hjemmeside. Har I et bud på, hvad man kan bruge i stedet for kokosmel, da jeg er lettere allergisk? Mvh Maria
Hej Maria
Det fine kokosmel indeholder mange fibre (omkring 40 g) og suger derfor meget væske. Hvis du fx bruger affedtet mandelmel (15-20 g fibre) vil jeg tro du skal bruge omkring det dobbelte for at få samme effekt. Du kan også prøve med rismel (den fine), der skal nok bruges en del mere, men du kan jo fylde på indtil du kan ælte dejen i hånden. Fortæl meget gerne, hvordan det går :-)
Kh. GFS
ok, mange tak for info og de gode tips, jeg vil prøve mig frem og skriver hvordan det går:)
Kh Maria