Glutenfri vejledning

[ezcol_1half]

Vi tilbyder nu glutenfri vejledning til alle, som har brug for hjælp til at komme i gang med at leve glutenfrit, og til personer som er i gang, men som savner inspiration, råd og vejledning, lige der hvor de er. Se mere om priser m.m. nederst på siden.
Det kan være en stor omvæltning at skulle lægge sine kostvaner helt om, og faktisk oplever mange at gå gennem en slags sorgprocess i forbindelse med at give slip på de gamle kostvaner. Det kender vi kun alt for godt. Pludselig må man ikke længere spise det man plejer, og det man gerne må spise er enten svært at finde i butikkerne eller svært at få til at fungere hjemme i køkkenet. 
Vi ønsker med dette tilbud at spare andre for at skulle gå igennem de samme kvaler og besværgligheder, som vi selv oplevede for flere år tilbage. Vi ønsker at alle får mulighed for at få gode glutenfri varer og produkter, så de ikke er tvunget til at gå på kompromis med både nydelse og kvalitet.
Heldigvis findes der nu meget mere information og mange flere gode opskrifter end da vi startede vores glutenfri eventyr, men det er alligevel stadig en jungle at finde rundt og en kunst at få bagt noget ordentligt glutenfrit brød. 

[/ezcol_1half] [ezcol_1half_end]

Vi kan rådgive og vejlede i stort set alle spørgsmål, der handler om at leve glutenfrit og mælkefrit, hvis det også er dit ønske. Vi har selv været der, vi forstår frustrationerne, vi kender produkterne og manglen på samme og ikke mindst, er vi ved at være eksperter i at bage glutenfrit brød og kager som har en ordentlig og normal kvalitet. 
Vi skæddersyer vores glutenfri vejledning efter dig og dine behov. Der er jo stor forskel på, om det er en enkel person, der skal omlægge sit liv alene, eller om det er en person i familien fx et barn, der skal tagse hensyn til, eller om det er en hel familie, som har planlagt at gøre det sammen.
Helt praktisk foregår den glutenfri vejledning i en samtale, som vil foregå over telefonen eller fx Skype. Første samtale varer typisk 1½ time.
Vi vil bede dig om at udfylde skemaet herunder, når du kontakter os, så vi bedre kan målrette og skæddersy din vejledning. Herefter vil vi kontakte dig for at aftale et tidspunkt for første samtale.
Efter første samtale afgør du selv om du har brug for yderligere vejledning. Det kan fx være, at du gerne vil prøve at bage noget og så ønsker en opfølgende samtale efterfølgende. Derfor tilbyder vi, at man kan få vejledning på ½ time af gangen.

[/ezcol_1half_end]


PRISER:
Første samtale varighed 1½ time – 750 kr.
Opfølgende samtale varighed ½ time – 350 kr. 

Alle priser er inkl. moms


KONTAKT os ved at udfylde skemaet herunder.
Vi vender tilbage til dig så hurtigt som muligt.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om denne vejledning er noget for dig – det koster ikke noget!

[wpforms id=”9767″]