Go Back

Glutenfri Chokoladekage med mokkacreme

Egnet til frysning.
Antal 6

Ingredienser
  

Chokoladekage:

  • 140 g margarine
  • 150 g mørk chokolade 70%
  • 1,5 spsk. pulverkaffe instant kaffe
  • 150 g sukker
  • 4 æg
  • 150 g alm. mandelmel 4 dl
  • 50 g fint kokosmel 1 dl
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver

Mokkacreme:

  • 2,5 dl flormelis
  • 2 tsk. kaffepulver instant kaffe
  • 30 g mælkefri margarine
  • 1-2 spsk. koldt vand

Sådan gør du
 

Chokoladekage:

  • Smelt margarine, chokolade og kaffepulver i en gryde ved lav varme. Tag gryden fra varmen og lad den afkøle.
  • Pisk æg og sukker til en let og luftig masse. Bland chokolademassen i æggemassen. Hæld den i lidt af gangen mens du rører.
  • Bland mandelmel, kokosmel, natron, bagepulver og vaniljepulver og vend det i dejen.
  • Hæld dejen i en smurt form eller beklæd den med bagepapir. (ca. 21 cm. i diameter) og bag i ca. 35 min ved 180°C. Test om kagen er færdig med en spids kniv. Kagen er færdig, når der ikke længere hænger dej ved kniven.
  • Mens kagen er i ovnen kan du lave mokkacremen.

Mokkacreme:

  • Med en elpisker piskes flormelis og margarinen kort.
  • Kaffepulveret opløses i vandet og tilsættes til flormelis og margarine under piskning.
  • Pisk i yderligere 2 min til cremen er glat og uden klumper.
  • Når kagen er kølet af, kan cremen smøres på som glasur, eller spises ved siden af.