Glutenfri Gæstemad er til dig, som får gæster, der ikke tåler gluten.
Flere og flere oplever, at deres venner eller familie ikke tåler eller spiser gluten. Derfor kan det give anledning til forvirring og frustration, når disse personer kommer på besøg som spisende gæster. Det ønsker vi at imødegå med denne side.
Glutenfri mad er ikke anderledes end almindelig mad
Den er både velsmagende og lækker, og ALLE kan spise det
Her på siden kan du finde information om, hvordan du undgår gluten og inspiration til, hvad du kan gøre for at imødekomme din glutenfri gæst.
Der er både inspiration til dig, der selv ønsker at bage, og til dig som ganske enkelt gerne vil vide, hvad du skal købe på det glutenfri marked.
Vigtigst af alt; husk på den glæde og taknemlighed du uden tvivl vil opleve, når din glutenfri gæst opdager, at du har tænkt på dem :-)
Hvor er der gluten? | Hvad skal jeg undgå?
Gluten er et proteinstof, som findes i alle hvedesorter, rug, byg og havre. Så når en person spiser glutenfrit betyder det, at de ikke spiser produkter, der er lavet af disse kornsorter.
Herunder kan du i den første tabel se, alle de kornsorter der indeholder gluten, og de der er glutenfri. I den næste tabel er en oversigt over de produkter gluten næsten altid indgår i, og som du derfor skal undgå eller erstatte med glutenfrit.
De glutenfri kornsorter findes også som mel og indgår i glutenfrit brød, kager, pasta m.m.
Skjult gluten og hvedestivelse
Gluten findes skjult i rigtig mange forarbejdede produkter (se listen nederst*), derfor er det vigtigt, at læse indholdsfortegnelsen på de produkter du køber. Nogle gange handler det bare om, at du finder et andet mærke som fx bruger majs i stedet for hvede.
Vær også opmærksom på, at mange produkter, som kaldes “glutenfri” indeholder hvedestivelse. Hvedestivelse indeholder, selvom det er renset for gluten, en lille mængde gluten, og mange er sensitive nok til at reagere på det.
Derfor vil vi anbefale, at du som hovedregel ALTID undgår at købe produkter, der indeholder hvedestivelse, selvom det kaldes “glutenfrit”. Med mindre dine glutenfri gæster siger andet. Så er du på den sikre side!
Hvad gør jeg? | Hvad skal jeg købe?
Vi har valgt at dele dette afsnit op i tre grupper, og herunder er der link til hver:
1. En oversigt over færdiglavede glutenfri produkter – lige til at købe!
2. En anbefaling af melmix. Til dig der gerne vil bage lidt.
3. Link til nemme glutenfri opskrifter. Til dig som har mod på lidt mere.
Gode Tips!
- Brug majsgryn til panering af fisk, kylling, schnitzler, koteletter osv.
- Jævn din sovs med maizena (majsstivelse)
- Lav sød rasp af hakkede mandler og sukker ristet på panden
- Brug risnudler i stedet for hvedenudler/ægnudler
- Hjem-Is bilen sælger super gode gluten og mælkefri vaffelis fra Tofuline.
(is fra Tofuline findes også i nogle Rema 1000, SuperBrugsen og Irma butikker)
Se hvornår isbilen kører HER
Fødevarer som ofte indeholder skjult gluten og hvedestivelse
*Kødpålæg, pølser og postejer og øl – Hanegal laver pølser, pålæg og postejer UDEN gluten!
Mayonnaise, ketchup, remoulade, dressing, sennep, bouillon og ristede løg.
Vaniljesukker, bagepulver, rasp, karry og sojasauce.
Dåsemad, færdigretter, frosne kartoffelprodukter, brød og pizza – HUSK selvom produktet kaldes glutenfrit, kan det indeholde hvedestivelse!
Chips, slik (vingummi, lakrids, karameller, chokolade), vafler og is – Haribo laver efterhånden meget slik uden gluten. Kig efter produkter med fx majstivelse, da de plejer at være glutenfri!
Morgenmadsprodukter
Følgende sukkerarter og stivelsesprodukter kan indeholde spor af gluten: Druesukker/dextrose, glukosesirup, maltodextrin, dextrin og maltose.