Gæstemad – Melmix

At benytte et færdigblandet melmix er en nem og hurtig måde at få bagt glutenfrit brød på. De fleste glutenfri melmix kræver kun, at man tilsætter vand, gær, salt og olie, og derfor er det meget nemt at overskue.

Der er mange forskellige glutenfrie melmix eller melblandinger på markedet.

Vi har valgt at anbefale et af de få melmix, som er helt 100% fri for gluten og hvedestivelse, og som samtidig giver et brød af nogenlunde kvalitet.

Det er Finax Glutenfri Melmix med Majs, som i folkemunde kaldes den
orange Finax.

orange finax

Finax producerer flere andre glutenfri melmix i andre farver, MEN de indeholder alle hvedestivelse, så derfor bør du undgå dem!

Orange finax kan købes i de fleste COOP butikker, og vi har også set det i Rema og Føtex.

Pakken indeholder 900 g, hvilket er nok til 2 store brød eller 24 boller.

Vi bagte 12 boller af en portion (450 g mel) – vi bagte dem i ca. 30 min.

Brødet bliver meget luftigt og minder om almindeligt franskbrød. Det kan godt holde sig frisk til næste dag, og kan med fordel ristes på brødristeren eller bruges til fx Arme riddere dagen derpå.

Orange-finax

Ud over melmixet skal der kun bruges vand, olie, salt og frisk gær.
Opskrift findes på pakken!

OBS! I opskriften står der 1-2 tsk. salt – vi anbefaler 1½ tsk.

 


Flere opskrifter med orange Finax


På Finax’ hjemmeside kan du hente inspiration til andre brød og kager bagt med orange Finax.

Vi har ikke afprøvet opskrifterne!

Herunder er link til de opskrifter, der findes med dette melmix:

Foccacia

Biscotti

Sandkage á la Italien

Sprøde vanillekager

Müsli småkager